de siger alle

jeg er så lys

en lysende
et 

de kalder mig trylledreng

de lader hjerterne le

de vifter med ørerne

de former grå kuber af kobber

for ikke at forstyrre zinken

for ikke at tale om billeder af noget fjernt 

Hvad?

jeg ved det ikke

kald mig cancer, løb ud 

mellem skygger og stumper

af hvad? 

skyerne bugner gråt 

bag birketræet, 

birkene, 

birkenes 
gråsprængte morgen 

stå og stejle for et stykke kobber

kubisk og krogmodnet midaldrende

kvinde mand 
helst yngre

er det lykken? er det virkelig lykken?

med cava 

Mine følelser 

Inde bag mine 

Der er ikke noget ansigt

i de menneskelige samfund

Jeg kan ikke udtrykke mig mere præcist

Ikke længere nogen synlige forbindelser.

En morgen ligger mine døtre

for foden 

for fødderne

Ingen kommentarer: